Mad og Hjem

Hvordan vasker man sportstøj?

Smarte tips til, hvordan du bedst vasker dit sportstøj

At motionere mere er en god og enkel måde at kunne klare meget mere på ... det er der ikke noget nyt i! Du er måske afhængig af din sædvanlige morgenløbetur, kan lide at udfordre dine grænser med bootcamp eller elsker at strække ud og komme ned i tempo med bikram yoga. Hvor dejligt det end er at føle sig stærk og veltilpas efter et skønt og svedigt træningspas, er der ikke noget så irriterende som ildelugtende sportstøj, der aldrig føles frisk, uanset hvor mange gange man har vasket det.

Vi kan godt forstå, at det kan være noget af en udfordring at greje, hvordan man bedst vasker sit sportstøj. Men det skal du ikke lade dig presse af. Med disse smarte tips får du fuldt styr på, hvordan du bedst vasker dit sportstøj, så det holder længere og altid føles rent og friskt. Tip nr. 1? Overhold selvfølgelig altid vaskeanvisningerne i tøjet!

1. Lad først dit sportstøj tørre

Hvor mange gange har du ikke glemt dit svedige sportstøj i sportstasken bare for at huske det tre dage senere, når du skal starte vaskemaskinen? Ved at hænge det fugtige tøj op, så det tørrer ordentligt, forebygger du, at de ildelugtende bakterier udvikler sig. Det betyder også, at du slipper for at vaske dit sportstøj helt så ofte!

2

Brug ikke skyllemiddel

Du tror måske, at det samme skyllemiddel, som du bruger for at få bløde, friske lagner, fungerer lige så godt til dine træningsbukser? Så kan du godt tro om igen! At bruge skyllemiddel kan faktisk have den modsatte virkning, eftersom det efterlader en film, som gør det sværere for materialet at ånde, samtidigt med at det gå ud over elasticiteten for tøj i syntetiske stretchstoffer (og altså det meste sportstøj) - langt fra optimalt, når du gerne vil have, at dit træningstøj skal sidde ind til kroppen, når du træner hårdt!

Billede af fire vaskesymboler. Billede af fire vaskesymboler.
3

Vælg det rigtige vaskeprogram til dit sportstøj

Hvis du lige har overstået en tre timer lang forhindringsbane i støvregn og mudder, skal dit sportstøj nok vaskes lidt grundigere, end hvis du bare har været til yoga. Det er derfor vigtigt at finde ud af, om dit træningstøj kan nøjes med et hurtigt 15-minutters vaskeprogram eller skal igennem et helt.

Hvis der er virkelig genstridige pletter, kan du trygt forlade dig på forvaskeprogrammet "Bubble Soak", som gør, at du slipper for at vaske besværlige pletter i hånden. Med det vaskeprogram blandes vaskemidlet først med vandet, og når blandingen møder luften, dannes der bobler. Ved at lægge tøjet i blød og lade det skvulpe rundt i boblerne fjernes pletter og anden snavs mere effektivt.

Vores smarteste og mest intelligente vaskemaskine, QuickDrive, er desuden forsynet med Auto Optimal Wash, som selv kan mærke, hvor snavset tøjet er, og således vælge vaskeprogrammet derefter. Blidere ved både tøj og miljø!

4

Afprøv det gamle husmorkneb

Hvis alt andet mislykkes, og du ikke kan komme af med svedlugten i dine træningsbukser, kan du prøve med det gamle husmorkneb: Hæld 1-2 spsk. eddike i rummet til skyllemiddel. Det er et godt trick til syntetisk sportstøj (dvs. det meste i dag), som ikke kan vaskes høje temperaturer.

Effektiv rengøring, intelligent vask
Vask tøj effektivt med mindre energi, tid og arbejde.
5

Vask sportstøjet i koldt vand?

Må tøjet ikke vaskes i varmt vand? Det skal du ikke bekymre dig om. Mange af vores smart-vaskemaskiner kører med vaskeløsningen EcoBubble, hvor vaskemidlet blandes med vand og luftbobler, så der dannes skum, der nemmere kan trænge ind i tøjet og gøre det rent og frisk - også ved lavere temperaturer. EcoBubble er også god at vælge, når der skal vaskes snavsede træningssko, som i reglen ikke kan holde til varmt vand (altså kun dem, der kan vaskes i maskine). Og med de tørrestativer, der er i mange af vores tørretumblere, kan du tørre skoene hurtigere og mere skånsomt, end hvis de stilles til tørre i lejligheden.

6

Få smarte tips og gode råd fra en vaskeekspert

Hvordan var det nu - kan man bruge samme vaskeprogram til både sports-BH'er og cowboybukser? Skal man forvaske sportstøj? Vejledningen Laundry Recipe gør, at du slipper for at spørge på nettet, da den giver dig tips og råd om det bedste vaskeprogram til de forskellige typer tøj.

Med de smarte tips kan du glæde dig til friskere sportstøj og dermed endnu sjovere workout for både dig og dine træningskammerater!

Vil du vide mere om vores udvalg af smart-vaskemaskiner?

Læs disse artikler nu